VELKOMMEN TIL GAIA MUSEUM


GAIA Museum Outsider Art er et særligt museum med fokus på outsiderkunsten. 


Outsiderkunsten er et produkt af et autentisk skabelsesinstinkt. Den er fri for bevidst kunstfærdighed og har intet at gøre med akademiske standarder, men alt at gøre med lidenskab og lunefulde påfund.


(Roger Cardinal, 1979)


GAIA Museum rummer, ud over en stor samling af dansk og international outsiderkunst, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud for mennesker med særlige behov.

 

Vi driver café, butik og rammeværksted samt Kreativt Værksted, GAIA Design og GAIA Grafisk som løser mange serviceopgaver for både private og offentlige kunder.


GAIA Museum er medstifter af og sekretariat for den internationale organisation ”European Outsider Art Association” og deltager i kunst- og kulturprojekter i både ind- og udland.

 

I tilknytning til Museet ligger GAIA Akademi, som er et kunstakademi med både atelier og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.



GAIA modtog LIVSVÆRK-Fondens Pris 2024:

Tak for din stemme

Aktuel udstilling:

Uskyld

7. februar til 26. april 2025

Rudi Bodmeier f. 1961 er en erfaren kunstner, som arbejder i Atelier Augustinum nær München. Han har noget helt særligt at byde på med sine fascinerende papskulpturer, collager og tegninger af feminine væsner. Han arbejdet konsekvent med dette tema i over 40 år og har indtil videre skabt omkring 5.000 værker. De fleste er mellem 35 og 50 cm høje, men de findes også i fuld menneske-størrelse og større.


Man kan sætte ord på som mannequiner og pin-up piger, fremmede hybridvæsner, drømmekvinder, dyrekvinder, divaer, flirtende, elegante, overdrevne. Rudi Bodmeier isolerer elementer af stereotyp femininitet for drastisk at kombinere dem på en ny måde med elementer fra dyrenes, planternes og tingenes verden.

Siden den tidlige barndom har Rudi Bodmeier boet på bosteder for mennesker med handicap. I lang tid arbejdede han kun i sin fritid og stort set i det skjulte, da han desværre oplevede at blive irettesat, mobbet og endda straffet for sit arbejde. I dag er Rudi Bodmeiers figurer og arbejdsform heldigvis anerkendt. Hans værker er udstillet i vid udstrækning, både i Berlin og London og nu også på GAIA Museum i Danmark.
 

Kommende udstilling:

Erwin, Maria og Jes

3. maj til 16. august 2025

Mesterkokken Erwin Lauterbach er også kunstmaler. Han udstillede på GAIA Museum i 2023 med outsiderkunstneren Otto Poulsen. Han var også bag kulisserne i Café GAIA Papayas køkken, hvor han lavede en lækker ferniseringsfrokost sammen med GAIAs køkkenteam, som er medarbejdere med særlige behov. Det var en uforglemmelig oplevelse og kæmpe succes. 


Denne gang udstiller Erwin sammen med GAIA-kunstnerne Maria Sloth Sørensen og Jes Brinch.  Visuelt byder udstillingen på overraskende, smukke, grimme, sjove, alvorlige, kontrastfyldte, abstrakte, konkrete og fantasifulde værker og emner, der bevæger sig frit og uhæmmet mellem naivisme, surrealisme og outsiderkunst.


Museumsleder Anna Noe Bovin beskriver udstillingen således, ”Man ser billeder med æstetiske sammensætninger af former, farver og ikke mindst motiver, der er fulde af liv og fortællinger. Der er sans for både detaljer og kompositionens helhed. Alle tre kunstnere er meget forskellige, men der er alligevel nogle fælles træk. Der er et nærvær og ægte engagement – alt er vigtig – alt betyder noget. Der er ingen ting, der bliver taget for givet - og der er ikke noget, der er ligegyldigt eller meningsløst, hverken når det gælder kunsten eller maden. 


Program:

Ferniseringsfrokost i Cafeen kl. 12.00-13.30

Fernisering på kunstudstillingen kl. 13.30-15.00

 

Praktisk information: 

Frokosten skal bestille på forhånd og koster 189 kr. pr. kuvert. Skriv til gaia@randers.dk.

Der er gratis adgang til ferniseringen.


Mødested: Café GAIA Papaya – Lene Bredahls Gade 10 – 8900 Randers C.

Se også

GAIA AKADEMI

Akademiet arbejder med kunst og er et tilbud til både unge og voksne.


Hvis du er ung og i målgruppen for STU kan du tage den 3-årige uddannelse på Akademiet. Her kan du vælge mellem flere forskellige linjefag: Kunst, Køkken & Café, Butik & Kreativt Værksted, Design & Service eller GAIA Grafisk