Magiske streger

- verden fortolket gennem tegning

Der er ikke to streger, der er ens. En streg kan være kantet, blød, rund, nervøs, streng, kontrolleret eller barnlig. Den følger tegnerens bevægelser og bliver afløst af nye streger, der tilsammen skaber et personligt aftryk på papiret.

Udstillingen "Magiske streger" på GAIA Museum Outsider Art viser tegninger af en række internationale outsiderkunstnere, der bruger tegningen til at udforske virkelighedens væsen.

På udstillingen kan du opleve, hvor forskellige kunstnernes streger er. Tegning efter tegning fremstår de som vidnesbyrd på kunstnernes personlige fortolkninger af den verden, de lever i.

I dag, hvor digitale værktøjer i høj grad er med til at gøre den tegnede streg til en sjældenhed, opfordrer udstillingen de besøgende til at reflektere over tegnekunsten som et undersøgende, udforskende og erkendende medie.

Udstillingen åbnes den 15. juni, 2013, kl. 13 - af Formand for Kulturudvalget, Ellen Petersen
 
 
Magisk brunch på Café GAIA Papaya
Kom og nyd den udsøgte brunch på ferniseringsdagen fra kl. 11 – 13.
Pris: 89 kr. mod bestilling (tlf. 89 15 83 37)
 
 
 Streger
 

 

Send os en e-mail