HERLIGE HERLEIK – natur og religion i norsk grafik

Herleik Kristiansen (f.1947) kom til Trastad Gård, Nordnorges daværende åndsvagehjem som fjortenårig. Han blev på dette tidspunkt betragtet som „ikke oplæringsdygtig", men ved Trastad fik han undervisning knyttet til de æstetiske fag, og man blev således opmærksom på Herleik Kristiansens store talent.

Gennem sit kunstneriske virke har Herleik Kristiansen specialiseret sig i linoleumstryk. Hans motivverden er mangfoldig, dog med en forkærlighed for dyreriget og religiøse motiver, ligesom han ofte bruger humor i sine billeder. Hans tidlige tryk er ofte knyttet til fugle, men vi finder også her flere billeder med religiøst indhold. Herleik Kristiansen er på mange måder tidløs i sit udtryk. Han leger med linjerne, forenkler og har flere tilgange til motivet, hvilke ofte resulterer i forskellige perspektiver i ét og samme billede.

Herleik Kristiansen bor i dag i Harstad og arbejder ved Trastad Design. Han er bl.a. repræsenteret på Norges Nationalmuseum.

Herleik2

Herleik

Herleik1

Send os en e-mail